Med Peplink routere i køretøjerne hos Viggo Petersens Eftf, er chaufførernes hverdag blevet optimeret med moderne kommunikation. Samtidig er chaufførerne blevet mere trygge; Nu kan det nemlig ses, hvor de befinder sig, og de har nemmere ved at komme i kontakt med call-centeret.
Om Viggo Petersens Eftf. A/S
Viggo Petersens Eftf. A/S i Taastrup er den ældste fragtvirksomhed i Danmark. Virksomheden blev etableret i 1904 i Taastrup af Sophus Larsen. Viggo Petersens Eftf. beskæftiger forskellige transport- og distributionsopgaver i hovedstadsområdet.
Virksomhedens behov
Firmaet havde behov for bedre og mere tilgængelig kommunikation mellem chaufførerne og call-centeret. Da Viggo Petersens Eftf. hørte om Northcoms kommunikationsløsninger, blev de interesserede i at vide mere og teste de forskellige muligheder. Tidligere har virksomheden benyttet sig af PC’er med indbygget navigationssystem. De var dyre i drift, og derfor valgte man at overgå til tablets, men antenneforholdene i en tablet er ikke tilfredsstillende. Derfor var det ikke en holdbar løsning; De ønskede noget mere og bedre.
Northcoms løsning
Northcoms løsning bygger primært på Peplinks Pepwave MAX BR1 LTE routere, som vi er distributør af. Hertil er tilføjet en udendørs ekstern antenne, der kan køre både 3G/4G, GPS og Wi-Fi, for at optimere modtageforholdene. Med routernes indbyggede GPS-forwarding kan GPS-signalet streames via Wi-Fi, så tabletten altid modtager et optimalt GPS-signal. Det er en simpel men robust og stabil løsning, som er blevet installeret i ca. 100 køretøjer. Princippet er det samme som i de danske ambulancer, hvor de ansatte trykker på en touch-skærm for f.eks. at blive booket til kørsler, og via det cloud-baserede management system “InControl” kan kørselsafdelingen nu følge lastbilerne og planlægge kørsler ud fra den enkelte lastbils placering i landet.
Fordele
Viggo Petersens Eftf. ser flere fordele ved at have skiftet til Northcoms løsning. Den primære fordel er, at virksomheden har opnået bedre kommunikation med deres chauffører. Dette har også været et ønske fra chaufførernes side. Der er nu GPS-positionering i køretøjerne, som giver et overblik over den enkelte lastbils placering, og det gør chaufførerne mere trygge i dagligdagen. En anden fordel er “Fleet Management”, som muliggør historik over, hvor chaufførerne har befundet sig på de enkelte ruter. Virksomheden ser også fordele ved at kunne benytte 2 forskellige SIM-kort udbydere. Det bevirker, at routeren selv skifter udbyder, alt efter dækning og udfald. Kort og godt har det været en investering i bedre kommunikation og mere tilgængelighed, frem for traditionel kommunikation.
Fremtiden
I fremtiden overvejer Viggo Petersens Eftf. A/S, at de gerne vil begynde at bruge Skype-for-Business til videosamtaler mellem køretøjer og kontor. Det vil bl.a. give de kommunikerende mulighed for at se hinanden i øjnene og derved minimere risikoen for misforståelser. Samtidig kan de vise den aktuelle situation via video/Skype-for-Business, hvis de skulle komme ud for problemer.
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller er du interesseret i mere information om, hvordan vi kan hjælpe din transport? Så udfyld formularen, og du vil blive kontaktet af en af vores medarbejdere.